Hvad drømmer du allermest om?
Jeg vil sådan håbe, at vi mennesker lærer at elske os selv, så verden bliver et bedre sted at leve for vores børn. Det hele starter jo der, med at vi holder af os selv. Jeg tror ikke på, at mennesker, der holder af sig selv, starter krige. Hvis jeg nu skal tale om de helt store perspektiver.
I mit eget liv dagdrømmer jeg selvfølgelig, som alle andre gør det. Jeg kan tænke, ”skal jeg ikke rejse til USA igen, hvor jeg arbejdede i seks år?”, eller ”måske skulle jeg skrive digte!”, eller ”tænk hvis jeg havde en danseskole” og så videre. Men det er lige så meget en måde at lege med perspektiver på, for det er vigtigt at huske sig selv på, at man kan alt muligt, og at vi selv har et ansvar for at vælge rigtigt.
Hvis dagdrømmen pirrer mig, bruger jeg de værktøjer, der ligger i fagligheden omkring coaching, og spørger mig selv: Er det her drømme, jeg kan og vil skabe? Hvis svaret er ja, så må jeg jo finde ud af, hvordan jeg vil handle for at udleve drømmen. Hvis svaret er nej, ja så kan jeg jo hygge mig med, at det bare var en dejlig, lille og uskyldig dagdrøm.
Hvad er sundhed og skønhed for dig?
Det er selvfølgelig en kliché at “skønhed kommer indefra”, ikke desto mindre er det min oplevelse, at det klæder alle mennesker, når det er tydeligt, at de passer godt på sig selv. For mig er sundhed på en måde lig med fravær af ”selv-sabotage”, for – hånden på hjertet - vi ved jo godt, hvad der er sundt for os selv. Gør vi ikke?
Altså at lade være med spise hele pakken med chokolade eller drikke det der ekstra glas hvidvin. Når min datter på 15, spørger mig, om hun skal drikke alkohol til en fest, eller min søn på 9 spørger til ekstra slik, svarer jeg det samme: Prøv selv at mærke efter, hvad der er sundt for dig.
For mig er sundhed også lige at tage en lille eftermiddagslur. Det er meget bedre for mig end en løbetur.
Hvad frygter du?
Så falder min tanker selvfølgelig med det samme på mine børn. Sådan helt nede på jorden: Er de okay, har de det godt? Jeg håber jo virkelig ikke, der sker dem noget ilde her i livet.
Jeg kan da også frygte lidt for menneskeheden. Hvordan skal det hele gå om 30 år? For nylig sad jeg i flyvemaskinen og så, hvordan alle sad med headset og skærme, og jeg tænkte, hvad er det dog, vi bruger vores værdifulde tid på?
Det kan godt virke sådan lidt ”science-fiction”-agtigt. Hold da op da vi var børn, løb vi alle sammen ude på vejen og ude i naturen. Jeg er lidt bange for, at vi mister noget livsglæde.
Hvad er du mest taknemmelig for?
Jeg påskønner tit og ofte, at jeg på et ret tidligt tidspunkt i mit liv så i øjnene, at vores liv er så ubegribeligt kort. At vi selv har rigtigt meget indflydelse på, hvordan vi skruer vores tilværelse sammen og finder lykke og glæde.
Det kan lyde lidt brutalt, men døden er altså en virkelig ting. Det kan føles som om, der er uendelig langt fra du er 21, til du bliver 81. Men det er der jo ikke. Der er ingen, der vil takke mig for ikke at være glad for det, jeg laver. Det være sig i uddannelser, på arbejdsmarkedet eller i relationer og parforhold.
Den erkendelse fik jeg, da min bror døde. Jeg var 21. Han 28. Det var forfærdeligt, at han døde, men han efterlod mig en livsvigtig erkendelse: Livet er kort. Det er din opgave at få det bedste ud af det.
Har du ritualer, som du helst ikke vil undvære i din dagligdag?
I øjeblikket følger jeg min datter til bussen til skolen om morgenen. Vi connecter super fint på vores lille morgentur sammen, og som regel forlænger jeg turen lidt bagefter for lige at have et øjeblik med mig selv og tænke dagens program igennem.
I det hele taget handler mine ritualer ofte om at skabe et lille break - et lille åndehul - for mig selv. Og det må meget gerne være sammen med børnene, for det tager mig både væk og fylder mig op. Men det kan også bare være at høre høj musik helt alene i bilen på vej til et møde eller et simpelt ærinde.